HVOR FINDER MAN ET ANERLEDES OG GODT TILBUD

- faktisk mange steder og mange gange uventede steder.

Når vi er på farten rundt i landet, elsker vi at finde et finurligt sted. Det kan være et sted at spise, få en god varm kop The eller Kaffe, men så sandelig også andre former for oplevelser som museer, udstillinger og bedste af alt de gratis fornøjelser. Her tænker vi på gode traveture i skov og eng eller en super rute på cykel som alle kan klare.

Så se med her og måske få inspiration.

Her har jeg staaet i tusinde Aar, Sust for de Slægter, der svinder og kommer, nikket Goddag til den brydende Vaar, viftet Farvel til den hastende Sommer.

Den jydske Lyng (1905),af Jeppe Aakjær

Fra øst til vest og oplevelser der luner mest

— PÅ TUR IGEN —

Turene er nære og fjerne og nogle besøgt mange gange

Tambours Have

Gerhard Tambour skabte i perioden 1939 - 1977 en imponerende besøgshave midt i den barske vestjyske natur. Mit Paradis på Jord kaldte han den - bestemt ikke uden grund.

En Fantastisk have, timers nydelse som kan afsluttes i deres lille gårdhave, med lidt "hygge" fra deres udmærkede "Café".

Du finder haven her: Tambours Have, Bredmosevej 21, 6800 Varde - Besøg deres hjemmeside her.

Knudhule Badehotel

Det lå lige der ved vejen. Vi kørte forbi, men måtte vende om. Her så det ud til, at man kunne nyde en oplevelse til sjæl og sind, selv om det var varmt og skyerne trak op til torden. Skuffet blev vi ikke, så lækker kage og the akkompagneret af denne smukke udsigt.  Knudhule Badehotel byder samtidig på en spændende historie, som man kan læse mere om på deres hjemmeside. Vi glæder os til, at komme tilbage. Måske for en weekend.

Knudhule Badehotel, Randersvej 88, 8680 Ry - Besøg deres hjemmeside her.

Engelsholm Sø

Slottet er det første man lægger mærke til i Engelsholm Skov. Men selve skoven, byder på en omsluttende, næsten krammende oplevelse. Skoven er flere hundrede år gammel og kan ses tydeligt, på flere gamle træer. Turen rund er ikke lang, lige til en tur med børn og hund. Der bydes på Engelsholm Slot, Barokhave, Badested og Madpakkehus m.m.
Et hyggeligt sted, hvor man kan fordybe sig i naturen.

Du finder al information her, med kort og uddybende historier.

Berlin

Museernes by hvis man er til det, men også til alt andet. Berlin har vi besøgt flere gange og byen overrasker hver gang. Her kan man med fordel leje et e-løbehjul for ellers får man hurtigt mange kilometer i benene.

Denne gang gok vi målrettet efter Ägyptisches Museum und Papyrussammlung, som fascinerer os meget. Der blev også tid til hygge og fantastik mad og drikke.

Læs mere om museet og udstillingen her.


Brande i 3D

Gadekunstnere have dekoreret flere steder i Brande. Det fascinerende var, at billederne havde en flot 3D effekt.
Det var et sikkert hit, hos børnebørnene.